Kirstine Nygaard/ November 6, 2019/ Nyheder

Længsel efter dyb forbundenhed, længslen efter den reneste, næreste kærlighed, som findes når et nyt liv kommer ud, kommer til verden, og spreder sig ud på jorden med sit nærvær, sin åbenhed, sin kærlighed, rummelighed, nysgerrighed og sit fuldstændige modtagelige nervesystem. Et liv, et væsen, en sjæl, som kommer her for at hjælp, for at løfte, for at belyse, ændre, inspirere og bidrage til at vi alle kan vokse.

Det som opstår mellem barn, og de som møder det på sjælsplan, opdager hvordan man intenst og pludselig drages ind og forbinder til noget andet end hvad vi kan forklare med ord. Men vi mærker det! Dybt dybt inde i vores indre. 

Personligt har jeg tudet et par dage i træk, når jeg ser på et billede af min nye lille niece og min bror. Hun er helt ny, og min bror er fanget af hendes liv. Det er ubeskriveligt, hvad der sker, og jeg husker jeg græd da jeg blev moster for 9,5 år siden. Det opleves udefra som noget smukt, og samtidig tror jeg også at der ligger en længsel. En længsel efter at kunne mærke denne dybde, denne forbindelse, denne kærlighed, dybt, altid og med alle. Man kan spørge sig selv om det netop er fordi vi i takt med vores menneskelige udvikling fylder på at forskellige identifikationer, som på en eller anden facon skiller os fra hinanden. Et nyt, åbent barn, er endnu ikke skærmet, holder endnu ikke nogen vurdering, men blot en oplevelse af netop at opleve og mærke livet. Jeg oplever at vi voksne oplever en ubeskrivelig renhed, et stærkt nærvær, som er fuldstændig blottet og fri for analyse, fordomme og individualiserede følelser. Vi træder ind i sjælens rum, ind i den universelle kærlighed som er en uendelig udveksling af energetiske processer. En universel oplevelse som netop forbinder os på alle planer. Vi oplever kærligheden, oplever at være forbundet dybt op, ned, ind og ud. Vi oplever at livet netop er rigt i dybden, og alt andet syntes ubetydeligt. Ubetydeligt i den forstand, at det netop erstattes i os med kærligheden! Tårerne som presser sig på er efter min oplevelse netop denne længsel, for at mærke hinanden, elske hinanden og forbinde med hinanden. En oplevelse som er så tæt på, og så alligevel så lang væk. Jeg får lyst til at kravle ind i den forbindelse jeg ser, mærker, og fornemmer. Jeg får løst til at blive opløst i denne forbindelse, at være denne forbindelse. At være det som forbinder mennesket inde bag ved. Det er smukt, og ikke mindst er det rent og ægte. Det er livet. Det er at opleve livet. Jeg elsker det! Jeg elsker de børn der kommer! Tak for jeres nærvær kæreste kæreste reneste sjæle. Kom spring i stykker vores strukturer, som afskærmer os fra at mærke. Fyld os endnu mere op med kærlighed! Vis os hvordan vi gør med jeres rene nærvær.  

Jeg vil igen i dag nyde at se min datter i hendes store, rene, lækre, nærværende, kærlige og oprigtige øjne. Se hende, se mig, og ikke mindst se den forbindelse som ligger gemt. Kravle ind i den og mærke den. Lade mig fylde op, fylde ud. Opløse alt uhensigtsmæssigt, som blokere mig for at leve livet igennem det dybeste nærvær. <3