Kirstine Nygaard/ December 29, 2019/ Nyheder

Det blod jeg bader i
Det blod jeg vader i
Det er moder jord
Hun er mægtig og stor
Hun er kærlig
Men helt ærlig
Hun er ikke som i fjord
Det er nærmest mord
Hvad er det vi gør
Og hvor længe mon vi tør
At vade rundt uden forbindelse
Vi skaber blot forsvindelse
Jeg taler ikke om plastik og CO2
Der er mere end de to
Jeg kan skrive digte
For at pege på svigtelse
For at pege på fornægtelse
Vi er ikke de mægtigste
Vi mangler kontakt
Så det sagt
Det er det der dræber livet
Altså når det er taget forgivet
Det er vores ikke fysiske form
Der dræber noget enormt
Vi kan prøve at regne ud
Men vi fatter ik en lyd
Moder jord er en levende organisme
Vi ødelægger hende med pessimisme
Altså det er ikke for at finger pege
Men måske vi skal gå andre veje
Hun er ikke en analytiker
Hun er en mystiker
Hun har levet længe
Uden penge
Hun er ikke som os
Hun gir los
Los for livet og overlevelse
Måske vi trænger til omskrivelse
Anskuelse at sammenhæng
Så vi ikke er fanget i en træmmeseng
I stedet for at skabe regler
Kan billederne vi maler
Være mere åbne og realistiske
Og mindre tænkende kritiske
Vi må mærke livet her
Skabe mere nærvær