Kirstine Nygaard/ October 6, 2019/ Nyheder

Læring og udvikling med kroppen som formidler

Name drop, jeg kender til en mand som levede for omkring 100 år siden, en mand ved navn Lev Vygotsky. En psykolog som blive kendt for sit begreb Zonen for Nærmeste Udvikling. Her ved betegnes evnen og muligheden for at lære noget, med hjælp fra andre. Altså er begrebet defineret ud fra at man som menneske kan lærere noget af og i verden, med hjælp fra et andet menneske med erfaring indenfor det som skal læres.

Vygotsky har bidraget til mange nyere teorier, og den oprindelige teori beskriver altså hvordan det menes, at livet læres igennem en formidler. Spørgsmålet er så hvem denne formidler er, for intet lærers uden af man er præget af den eller det som formidler. Vi er igennem psykologiske teorier, begreber, forskning og undersøgelser blevet gjort klogere på sindet, og vi ved at vores erfaringer lager sig. Erfaringer huskes, sætter aftryk, både bevidst og ubevidst. Vi kan drage konklusioner ud fra diverse undersøgelser, og se hvordan personlighed, handlinger, tanker og følelsesmæssige tilstande har forbindelse til tidligere erfaringer. Og når vi lærer noget, så er det ikke blot når vi lærer at regne eller skrive. Det er også i forhold til hvordan vi lære om livet, og om hvordan man begår sig i livet. Hvordan vi netop handler, lever, føler og tænker.

Vi ved at alt hvad vi oplever har en mindre eller større betydning, netop af vores opfattelse af livet og om livet. Vi er klar over den psykologiske indflydelse som befinder sig mennesker imellem. VI er klar over vi påvirker og påvirkes af hinanden. Klar over vi er flokdyr. Om med forskning indenfor mobning er vi også vidende om at mennesket er bange for at blive udstødt, og samtidig også længes efter at høre til.

Alt dette får en del opmærksomhed, og psykologi har en stor plads i det moderne samfund. Herigennem kan vi videre analysere, og prøve at rive os væk fra de elementer som netop påvirker vores liv uhensigtsmæssigt ved at prøve at ændre vores tankegang.

Desuden er vi også klar over, ligeså vel at mennesker påvirker og påvirkes indbyrdes, at mennesket i sin helhed påvirker og påvirkes af sammenspillet mellem det fysiske, det psykiske og det følelsesmæssige. Vi ved at mennesker som er deprimeret er trætte, at de som er ramt af stress ofte har nogle sammenfaldende symptomer. Med den viden omkring disse påvirkninger i livet generelt, er det måske tid til at se på hvordan vi igennem kroppen kan påvirke resten af det hele menneske.

 

En teori går på at vi skulle stamme fra aberne, og at vi, og mange andre landdyr, er gået fra havdyr til hvad vi netop er i dag. Mon vi er vågnet op fra den ene dag til den anden, og lige pludselig er forvandlet til oprejste mennesker, eller er det en udvikling der er sket gennem længere tid? Lad os sige vi er enige om det er en udvikling, som er sket hen over tid. At det er evolutionen som det kaldes…

Hvordan og hvem har så lige pludselig lavet op på den måde vi bær os selv på i livet? Mon ikke det er noget der er lært, mon ikke det er noget flere har lært sig gennem tid, som så stille har udviklet sig i den kulturelle flokmentalitet der netop er. Akkurat som hvis vi kigger på menneskekroppe i dag ser vi forskellen, ikke en eneste krop er identisk. Vores krop er påvirket af omgivelserne, og herved bevæger den sig som den lærer det igennem at efterligne sine artsfæller, og igennem påvirkning af psyken og den nonverbale kommunikation som foregår mellem mennesker, og i mennesket selv. Gymnastens krop er anderledes end modellens, og er det bare tilfældigt eller er det fordi kroppen lærers at bruges på en anden måde hos de to forskellige. Her vil jeg fremhæve at måden vi bruger vores krop på former den. Og desuden: Ride på min kæphest, og fremhæve at kroppen kan ændre sig, når man med sin opmærksomhed opdager hvad kroppen er blevet lært, af hvem, og desuden fortælle at når man i sin kropslige opmærksomhed får øje på at man selv kan justere den, at man har mulighed for at påvirke sin psyke, sine følelser og også sine handlinger herigennem. For mig er det ren logik! Mon det er et sammentræf at netop os med oprejste kroppe er så udviklet mentalt? Mon vi, hvis vi begyndte at gå på hænder igen, ville udvikle vores mentalitet anderledes. Og i øvrig, mon vores brug af sko har fjernet os fra at mærke hvordan det helt fysisk føles at være til stede i sin fysiske krop netop på denne fysiske planet, kaldet jorden, Jorden kalder, som man sir’.

Mon vores fravær i kroppen leder en større ubalance i mennesket med sig, hvor alt opmærksomhed flytter sig fra kroppen, og bevæger sig inde i det tænkende menneske. Mon analyse, udregning, logik og vurdering, fjerner os fra netop at opleve livet og lærer det? Og er det her at psykiske lidelser, belastinger og sygdomme får ekstra føde?

Spørgsmålet er om vores udvikling og læring skal være balanceret mellem: Livet som formidler, eller om det skal være: Tankerne om livet, som er vores formidler.

Ud fra teorien omkring læring og udvikling gennem formidling, kunne det da tænkes at denne formidler netop er blevet mere og mere fraværende i sin fysiske tilstedeværelse, som lader os glemme at vi er mere end blot tænkende.

 

Vores daglige bevægelsesmønstre påvirker kroppen naturligvis, men hvordan ændre vi på dette? Skal vi tænke os til det? Skal vi bare finde os i det? Eller kan vi faktisk tage ansvar for vores krop og derigennem tage ansvar for os selv som et helt menneske.

 

Jeg elsker psykologi, og det jeg elsker aller mest er at reflekterer over alle de teorier der findes. At se den sandhed der findes i dem, og samtidige undre mig over at ingen roder på sammen måde i den fysiologi vi har med os. Her mener jeg ikke vi skal udregne, drage teorier og forske, for at finde sammenfald og bevis for at kroppen hænger sammen på en bestemt måde, eller finde flere beviser for at mennesket hænger sammen som en helhed.

Her mener jeg at vi skal lade kroppen være vores formidler, og bruge den som Zonen for Nærmeste Udvikling. Det skal ikke forstås som at vi skal dyrke alle mulige former for sport. Jovist det er godt at røre sig, så gør endelig det! Det jeg mener er at vi skal øge vores kropslige opmærksomhed og tage ansvar for os selv, i det omfang vi naturligvis selv ønsker det. Desværre er der aldrig nogen der har lært mennesket at det ikke er hvad du gør med din krop, men hvordan du gør det. Måske er der, men min erfaring er at kroppen blot skal følge med, og omsorgen og viden omkring kroppen er fraværende. På samme måde som vi prøver at få kendskab til hvordan det opleves i sindet, gennem psykologi, så bør vi måske bruge samme indgang til fysikken, hvordan opleves det i kroppen. Ved du det? Ligger du mærke til det? Og føler du du har nogen indflydelse? Læring og udvikling opstår i sammenspil.

Det er på tide vi anerkender de helhedsorienteret metoder, og prøver at forbygge og lindre psykiske såvel som fysiske symptomer, fra andre vinker.

Det er på tide at vi stopper vores analyser, vores teorier, og starter med at erfare igennem fysikken, hvilken effekt denne har på os mennesker. Vi skal som sagt ikke analysere eller vurderer vores fysisk, vi skal vække den, mærke den, leve den, opleve den, støtte den, justere den, og frigøre den.

 

VI skal tage skeen i den anden hånd i mere end en forstand! Vi kan prøve om vi kan bevæge os anderledes, om vi kan trække cyklen fra modsatte side, løfte posen med den anden hånd, sænke skuldrene, bevæge os opmærksomt, trække vejret dybt, og ligge mærke til hvordan det fornemmes, føles, opleves, og samtidig være opmærksomme på hvad der sker i vores tænkende selv når vi netop gør dette.

Nuvel, så er jeg nu også en formidler, for tænkning og tro, men forhåbentlig er jeg den formidler som skaber forbindelse til den læring der opstår igennem kroppen, den læring der opstår med fravær fra det tænkende menneske. Med fravær fra det som paradoksalt nok formidler det meste af livet i vores tid. Hertil kan vi igen stille os selv det spørgsmål, hvor mange tankeformer er der mon nedarvet, førend at vi er endt som mennesker så fraværende i os selv? Og er det genetisk bestemt ud fra fysikken at vi arver kropslig udseende fra vores familie, eller er det i virkeligheden psykologisk genetik som gør at vi med tiden opleve at kroppen trække i samme skævheder som vores mors eller fars krop.

 

Jeg vil opfordre alle kære mennesker til at genoverveje hvilke mennesker der formidler deres verden, og hvilken del at mennesket, og desuden opfordre til at øge opmærksomheden i det fysiske.

Du kan gøre så meget for dig selv, når blot du opdager at kroppen kan justeres, frigøres, mobiliseres, styrkes, balanceres og kontrolleres. Herigennem finder du den bedste formidler som guider dig, når blot du lader samarbejdet mellem dit hele jeg få frit spil, så du oplever påvirkningerne indbyrdes i dig selv og omkring dig selv.