Jeg sætter stor ære i at behandle og undervise med holistisk forståelse.

Min vision er at genskabe balance og forebygge ubalancer i mennesket.

Min forståelse er udviklet gennem egne erfaringer, uddannelse og kurser

Jeg er bla. inspireret af den indisk holistiske lægevidenskab og filosofi kaldet Ayurveda, på dansk: Viden om livet, samt yogaen, som kan betnes som livets praksis.

Min overbevisning er at vi hver især består af flere enheder, som tilsammen udgør det hele menneske. Det fysiske, det psykiske, det følelsesmæssige og det sjælelige.

Er vi i ubalance i en af disse enheder forstyrrer det helheden.
Der en væsentlig forskel mellem den vestlige verdens opfattelse af sygdom og den holistiske opfattelse.

Vestens filosofi antager at en bestemt lidelse skyldes en bestemt “defekt” i kroppen, mens den holistiske forståelse er baseret på mennesket som helhed, hvor alt hænger sammen og derfor ikke kan henføres til én bestemt årsag.

Det er det hele menneske, som behandles holistisk ikke blot enkelte symptomer eller en given diagnose.

Mine behandlinger og undervisning er præget af dyb nærvær og ro.

Jeg anvender forskellige teknikker, produkter og redskaber valgt ud fra dine personlige behov.

Jeg kan hjælpe dig med at blive udrenset, at stimulere din krops eget forsvar, opnå fornyet energi samt hjælpe dig til at bevare et sundt og godt helbred.