Måne du er skøn og stor
Du gør mig helt ør
Du reflekterede på smukkeste vis
En eksemplar af et værdifuld bevis
Når solen dig rammer
Du ligner en der står i flammer
Du kredser rundt på må og få
Derude i det store blå
Du er rund og fyldig
Du får andet til at virke ligegyldig
Ved vi overhoved hvad du kan
Eller er du et helt land
Vi sir der ikke er noget liv
Men vokser der virkelig siv
I månens vand på dette land
Der må da være noget du kan
Du styre jordens vande
Mens vi drikker kaffe fra en kande
Nu er klokken to
Nu vil min inspiration gro
Det er ikke i solens stråle
Men i månens blåne
Det er nemlig det der sker
Du gir så meget mer’
Du sender det vi ikke ser
Men reflektere mer’ og mer’
Du viser den dybere side
Uden vi skal lide
Du giver dybde og karakter
Også til de der spiller klaver
Til de der maler
Til de der taler
Til de der inspirere
Og det fortsætter med at accelerere
Jeg takker for nattens fravær for gys
Jeg bukker mig i dit evige reflekterende lys