Energetisk alignment & Hands-On

Når kropslig erfaring skaber indsigt og healing

50 timers efteruddannelse for dig som ønsker at bruge dine hænder i din undervisning.  

Den er for dig som ønsker at udvide din kropslige kontakt og kompetence, til din og dine elevers fordel. Den er for dig som ønsker større erfaret viden gennem berøring og øget kropsbevidsthed.

Ønsker du at støtte dine elever dybere ind i deres praksis? At arbejde igennem fysisk berøring og menneskelig kontakt? Ønsker du at fylde rummet ud og skabe tryghed i din undervisning? 

Hands-On er individuel korrigering og justering, der hjælper elever til at komme dybere, og mere hensigtsmæssigt ind i de forskellige stillinger. Berøring er beroligende i sig selv. Hands-On er mere end berøring, det er bevidsthedsgørende, det stimulere sanserne, ændre signaler i nervesystemet, skaber nærvær, indføling i kroppen og sundhed på et dybere plan.

Hands-On er en effektiv metode til at skabe forandring i livet, og bevidsthed i kroppen. For den fulde effekt kræver det, at de hænder som formidler, selv har erfaret og samlet kraften gennem egen praksis og erfaring med Hands-On. Denne uddannelse vil give dig netop dette. Den vil vække dine evner og øge din selvtillid som kompetent yoga terapeut med erfaret viden, indsigt, inspiration og nye værktøjer. Du vil løftes og være i stand til at løfte andre. 

På uddannelsen vil du udover at lære at Hands-On, også blive i stand til at bruge kropskontakt som kropsterapi og healing. Vi vil arbejde med Hands-On-Alignment, Hands-On-Release, verbale instruktioner, simple massage teknikker på egen og andres kroppe, samt kropslig opmærksomhed generelt. Det vil øge den kropslige indlæringsevne, både hos dig selv og dine elever. Du vil med Hands-On erfaring opkvalificerer kropslige fokus punkter i dine verbale instruktioner til dine elever.

Undervisningen er overvejende praktisk, da erfaret viden med kroppen, vægtes højest. Der vil være små oplæg omkring teknikkerne vi anvender og hvorfor. demonstrationer, og praktisk anvendelse af både Hands-On-Release og Hands-On-Alignment.  
Den praktiske del vil foregå både i små grupper, samt i den fælles yogaundervisning. Der vil på uddannelsen være tid til noter og spørgsmål, sparring og erfaringsudveksling. 

Uddannelsen strækker sig over to weekender, hvor rammerne for fordybelse er sat, og du får fornemmelsen af selv at være på retreat. Du kan glæde dig til at få serveret veganske lækkerier af to forskellige dygtige og passioneret kvinder, nyde vildmarksspaen efter aftensmaden, eller gå en tur ned til vandet.



Underviser:

Kirstine er healer af natur og en heftig energiarbejder. hun har dyrket yoga i mere end 14 år, og undervist mere end 10.000 yogaklasser. 

Kirstine har arbejdet med kropsbehandlinger i flere afskygninger, både på gulv, på briks, med anvendelse af produkter og redskaber i mere end 9 år. Hun fungerer som behandler og mentor for behandlere og yogaundervisere. I dag underviser hun yoga syv timer ugentligt, både hot, vinyasa og yin. Derudover afholder hun retreats og fordrag.

Hun bruger Hands-On til at skabe ro, tryghed, alignment, bevidsthed og korrigering af evt. blokeret åndedræt hos elever. 


Hvem kan deltage:

Dig som har gennemført og bestået minimum 50-timers yogainstruktøruddannelse
Dig som har egen yogapraksis
Dig som har lyst til at lære Hands-On, selv at anvende Hands-On og opleve Hands-On på egen krop.


Hvor & hvornår:

  • Torsdag 21. – søndag d. 24. april 2022 

  • Torsdag 18. – søndag d. 21. maj 2022

  • Fyrregaarden, Matolievej 14, 4573 Højby, Denmark

Vi mødes torsdage kl. 14, og takker af søndage kl. 11.30.


Weekendernes program (med forbehold for ændringer):

Torsdag:

Indtjekning 14-14.30

Undervisning                                      14.30-18

Middag                                                18.30

Vildmarksspaen er klar                      19.30               

–           

Fredag:

Morgen undervisning                         7- 9

Morgenmad                                         9-10

Undervisning                                      10-18 (frokostpause 13-14)

Middag                                                18.30-19.30

Vildmarksspaen er klar                      19.30               

Lørdag:

Morgen undervisning                         7- 9

Morgenmad                                         9-10

Undervisning                                      10-18 (frokostpause 13-14)

Middag                                                18.30-19.30

Vildmarksspaen er klar                      19.30                  

Søndag: 

Morgen undervisning                          7- 9

Morgenmad                                          9-10

Opsamling og på gensyn                   10-11.30

Tak for nu – afrejse 12


Pris i alt inkl. mad, overnatning og undervisning: 


Har du brug for at tale med mig, vil du høre mere, er du nysgerrig? Så ring, eller skriv endelig.

Jeg glæder mig til at møde dig, og dele med dig, kærligst Kirstine


Købsbetingelser:

Din første rate betalng anses som depositum. Ved annullering af din plads mere end 60 dage før uddannelsesstart, tilbagebetales uddannelsens pris fratrukket depositum. Ved annullering af pladsen senere end 60 dage før uddannelsesstart tilbagebetales uddannelsens pris ikke, medmindre det lykkes at afsætte pladsen til en anden deltager. I så fald tilbagebetales uddannelsens pris fratrukket depositum.

Rykker uddannelsens start, er det muligt at få refunderet det fulde beløb inkl. depositum, såfremt du ikke længere ønsker at deltage på uddannelsen.

Ved frafald efter uddannelsens start tilbagebetales beløbet ikke, uanset årsag og tidspunkt.