Om mig og mine livsanskuelser

Min intention, mit ønske, min drøm, -vision og mit mål er at løfte mennesker gennem kropslig opmærksomhed. At hjælpe dig til at tage ansvar, til at opdage din egen styrke, skabe egne erkendelser og give dit eget liv mening og værdi.

I 2007 var jeg til min føste yoga time i SATS på nørrebro. Her oplevede jeg en underviser som var med hendes deltagere. En som så eleverne. Hun rørte ved mig! Det sad i kroppen i flere dage, det nærvær, det møde – var af en anden “verden”, det rørte noget dybt i mig, det var kærligt og kompromisløst.
Siden da har jeg rejst rundt mellem yogastudier, fitnesscentre, parker, på vandet og modtaget undervisning og behandlinger, i både Danmark og USA.



I 2012 lærte jeg min første kropsbehandling, og herfra begyndte jeg at skifte spor fra nyuddannet frisør, ansat hos Dennis Knudsen, og som nyansat manager i en salon med parykker som speciale, – til selvstændigt at arbejde med både makeup, hår, alverdens krops- og skønhedsbehandlinger, holistisk kropsterapi, healing, yoga, clairvoyance, massager, kanalisering, qigong, mindfulness etc…
I 2013 var jeg i mesterlærer hos Merete Klitgård. Her har individuelle kropsterapeautisk behandlinger, med diverse produkter, redskaber og teknikker lagt grundlaget for den kreative, intuitive og indfølende måde hvorpå jeg arbejder med mennesker. Dette gør jeg primært gennem kropslig- opmærksomhed og korrigering, samt ved at støtte, prikke, løfte og tro på at din verden kan ændre sig, når du langsomt, kærligt og nærværende ændre din anskuelser og forestillinger om dig selv og livet.

For mig har den kropslige opmærksomhed skabt en naturlig nysgerrighed ind i kroppen, dens bevægelighed, samt livet og dets foranderlighed i al almindelighed.
Jeg mener at vi ved at undersøge og se på kroppens position, og dens evne og måde at bære sig selv på, kan fortælle hvorledes et menneske befinder sig rent mentalt og følelsesmæssigt i livet.

Min livsanskuelse er, at med nærværet i kroppen slippes analysen af kroppen, og vi øger evnen til at møde verden sanseligt. Her kan vi ændre vores verdensbillede såvel det indre som det ydre. Det er her vi kan befri og selv fra fortiden spøgelser. Det er her hun arbejder med sundhed på et dybere plan, på et helhedsorienteret plan. Her kan vi lade kroppen ryste, tårene trille og skriget forlade os. Her kan vi give plads til at livet bevæger sig igennem os, uden at gøre det til en del af os.

Med kroppen møder vi verden, det er gennem denne vidunderlige organisme at forbindelser og signaler fyres afsted. Jeg ser kroppen som det vigtigste element, når vi møder verden.

Jeg mener vi alle har brug for fysisk opmærksomhed i forskellige afskygninger, niveauer, og på forskellige tidspunkter i livet. Jeg har en forståelse for, at vi må tage ansvar og lytte til kroppen. Jo mere opmærksomhed vi kan have ind i det fysiske, jo mindre er vores uhensigtsmæssige tanker dominerende når vi skal træffe valg. 

I kropslige opmærksomhed findes evne til at skabe ro og tillid til livet. En evne som gør det muligt ikke at være fanget i fortidens hændelser – men lade verden folde sig lidt mere ud. At kunne træffe nye valg og turde møde livet åbent. Når vi bruger kroppen på nye måder, udvider vi vores erfaring, og når vi samtidig holder opmærksomheden i kroppen øges forståelse af, at vi med denne nye erfaring øger vores horisonter ind i livet og skaber erkendelser. Det er også her nervesystemet beroliges, alle kroppens systemer og organer stimuleres. Det er her vi forebygger og afhjælper stress, angst og et hav af andre psykiske som fysiske symptomer.

Idag og i fremtiden forfølger jeg mine drømme og mål – at guide mennesker ned i kroppen, ind i livet, og finde tillid i foranderligheden, såvel i kroppen som i livet. 

Filosofien er enkel – I kropslig opmærksomhed og kontrol kan vi ændre vores reaktion på smerte såvel fysisk som psykisk.

Vi behøver ikke at føle eller tænke os ind i noget, vi behøver blot øge bevidstheden i kroppen, og ånde dybt ind og ud. Her kan vores forståelse af oplevelser ændres fra ubehagelig og farlig til nærvær. Det er her vi vil kunne hele op, og leve i harmoni.

Det er her vi begynder at tage ansvar for egen sundhed og liv. Det er her vi opdager vores indre kraft, skaber erkendelser og giver vores eget liv mening.

———

Lidt mere om mig:

  • Født i Aalborg 1986
  • Aupair i Kina 2007 
  • Flyttet til København 2007
  • Var til min første yoga klasse 2007
  • Arbejdet hos SATS fitness nørrebro 2007-2008
  • I lære som frisør – Uddannet 2008-2011
  • Udkørende stylist for Dennis Knudsen 2012
  • Begyndte i mesterlære som kropsbehandler hos MKCPH 2012
  • Startet eget firma 2013
  • Uddannet vinyasa yoga lærer hos Largo 2016
  • Afholdte mit første foredrag og min første workshop 2016
  • Fødte min datter 2017
  • Energetisk mentorforløb hos Sigrid Garfield 2018
  • Ansat ved fitness.dk / Sats i Valby 2017-2023
  • Flyttet for 26. gang 2020
  • Uddannet yin yoga lærer 2021
  • Certificeret Qi Gong underviser hos Anemone Aouara 2021
  • Qi gong uddannelse, Certificeret hos Torben Rif 2022
  • Nomineret som årets instruktør i sats 2022
  • Mentor forløb i personligt lederskab 2022-2023
  • Pilates instruktør uddannelse 2022
  • Underviser på Qi gong uddannelse 2023
  • Flyttet for 27. gang 2023
  • Behandlingsforløb hos Body Alignment 2023