Er det ansvarlighed eller bare ren kærlighed?

Kæreste du ❤️ 

Hvad tænker du mon, når du hører ordet ansvar? Hvad vil du svare når jeg nu spørger dig, om du er ansvarlig? 

Min kære veninde syntes jeg skulle skrive noget klogt om ansvar, så det har jeg forsøgt. Det har vist sig at være lidt af en udfordring, for hvad er ansvar egentlig?
Jeg har vendt begrebet ansvar i forhold til mig selv og mit perspektiv på livet. Jeg har meget kort spekuleret på om det overhovedet er et begreb som kan sættes i forbindelse med egenomsorg, nærvær og kærlighed…

For min veninde har det været provokerende, når jeg har talt med hende om at tage ansvar. Hun har associeret det med at skulle præstere eller udrette noget. 

Det er netop her at mit syn på ansvar skiller sig ud, for jeg forbinder ansvar med noget helt andet. 

Er du nysgerrig på mine refleksioner, så er du mere end velkommen til at læse videre. Jeg har gjort mit ypperste for at dele mine overvejelser og synspunkter omkring ansvar så kortfattet og præcist som muligt. 😀 

Så hvad mener jeg egentlig når jeg taler om ansvar? 
Når jeg selv tænker på ansvar, så tænker jeg især på det ansvar, som vi har i forhold til vores eget liv og vores evne til at være nærværende i det. Det ansvar som vi mere eller mindre bevidst har i forhold til vores oplevelse af vores aktuelle og omskiftelige livssituationer, som vi alle oplever livet igennem.
Lige nu er din livssituation, som den er netop i dette øjeblik. Nogle områder af denne situation er uden for din kontrol, altså uden for dit ansvarsområde, mens andre områder af din nuværende situation, er inden for din kontrol, altså et sted  du kan tage ansvar, dette hvad end du er bevidst eller ej omkring det. 

Ofte kommer vi til at lade vores ansvar være udadrettet, hvilket naturligvis giver mening i forhold til forældrerollen, eller dine opgaver som ansat med bestemte ansvarsområder osv… Og her giver det mening, for selvfølgelig har vi ansvar udadrettet men vi kan ofte komme til at glemme ansvaret for os selv…


Jeg har på flere af mine uddannelser som underviser kunne iagttage, hvorvidt mine medstuderende har været der for at lære og berige sig selv med erfaringer, eller om de har haft fokus på teori og deres fremtidige rolle som underviser.

Hvem tror du er den bedste underviser? den som har travlt med at forstå hvordan man underviser teoretisk, eller den som er nærværende i sin egen læringsproces? 

Hvem tror du er den bedste mor? hende som prioriterer sine egne pauser, eller hende som ikke har tid til pauser fordi hun skal bage pølsehorn til klassen, og besvare beskeder på aula?

Hvem tror du er den bedste partner? Ham  som  prøver at fikse alt ting, invitere dig ud og købe dig gaver, eller ham som formidler ro og nærvær ved blot at være?

Lidt for let måske… 😉

Men den er god nok! 
Tá din egen iltmaske på først, hvis du har ansvaret for andre eller andet. Herfra har du energi og overskud til at være noget for andre, og ikke et sekund før. 

Vi er ikke altid klar over, at det er mere ansvarligt at give slip på det, som umiddelbart virker som noget vi bør kontrollere. 

Men faktisk er det at turde give slip, ofte det som sætter os fri og gør os mere ansvarsfulde!

 
Når vi tager ansvar hjem i os selv, kan vi mærke os selv og vores behov. Lige her vil vores egenomsorg, vores nærvær, vores vågenhed, udvikling, læring og erfaring som menneske med krop, tanker og følelser ubesværet gøre livet bedre for dem vi holder af. Vi vil øge vores overskud til at gøre hvad der er krævet uden at gå på kompromis med os selv. 
Det er for mig et reelt ansvar, det er for mig det mest ansvarlige vi som mennesker  kan gøre.

Det er det største ansvar! At være bevidst og nærværende i dig selv. 
Jo mere kontakt du har ind efter, jo længere kan du række ud. 💗
Ved at være ansvarlig for dit eget nærvær giver du dig selv kærlighed og omsorg.
Lige her vil andre kunne kigge på dig og finde mod til at gøre det samme. 
Nogle vil kalde det navlepilleri og egoisme. Jeg kalder det dit ansvar. Jeg kalder det ren kærlighed! 

Kunne du tænke dig assistance og støtte til at øge din ansvarlighed og din omsorg og kærlighed til dig selv? 🤸‍♂️😉

… Så har jeg et tilbud til dig, (måske er du allerede tilmeldt?)…

Det er med stor glæde at jeg kan invitere dig med på mit nye 12 ugers forløb KROPSKÆR.
Forløbet er sammensat af et omfattende online materiale med videoer og opgaver, samt fysisk undervisning og lidt bonus.
Jeg har sat intentionen om et 2025 med mere nærvær så flere kan mærke kærligheden.
Jeg glæder mig til at KROPSKÆR starter allerede i januar. Du kan læse mere om det lige HER
Har du nogle spørgsmål, så kontakt mig endelig. 💞

💚 Kærligst Kirstine 💚

 

Hvorfor ha’ et kropsligt fokus?

Kæreste Du

Jeg håber du nyder det sidste af sommeren 🥰
Jeg er tilbage fra min ferie, og er taknemmelig for både min ferie og for at være tilbage til min hverdag. Med en pause fra min hverdag følger ny inspiration, nye perspektiver og reflektioner med. Har du lyst til at høre om det, så læs videre… 😉

Igår var jeg til fødselsdag i skoven med nogle mennesker jeg aldrig har mødt. Jeg blev spurgt om jeg skulle op på arbejde, eller om jeg fortsat havde ferie, hvortil jeg svarede at jeg starter op igen i morgen. 🤸‍♂️
“Ej hvor surt” kom det promte! 
Hvortil jeg svarede “Nej det syntes jeg ikke, jeg er glad for mit arbejde og det jeg laver” – for det er jeg! Jeg er glad og taknemmelig fordi det giver mening for mig, fordi jeg kan tilrettelægge mit arbejde som jeg vil, fordi jeg kan starte min mandag morgen med at bevæge mig udendørs med andre som nyder det ligeså meget som jeg gør. Jeg er taknemmelig for at gøre noget som er meningsfyldt for både mig selv og andre. Så tak til dig for at hjælpe mig med at gøre noget meningsfyldt. 

Hver dag er en fornøjelse, og sådan bør det efter min mening være. At leve et liv hvor vi tæller dagene til næste ferie, for at slippe væk fra hverdagen giver absolut ingen mening. For mig er den vigtigste at jeg skaber en hverdag som jeg kan være taknemmelig for hver eneste dag.

Hvorfor er det meningsfyldt for mig at arbejde med kroppen? det er det af ubeskriveligt mange grunde, og en af dem er at jeg selv har en. 🤩😂🥰😍 Og den har jeg kendt i snart 38 år! 😎

Når jeg arbejder med kroppen er det fordi jeg selv kender til problematikken med at have det svært med at være i den. Den kan være tung, træt, tørstig, den kan være stram, sulten og utryg. Men den er også bevægelig foranderlig og ikke mindst i direkte kontakt med mine omgivelser. Den er håndgribelig, den er formbar og den spejler mine følelser og tanker, men den spejler også andre. Den er min guide, min læremester og min adgang til netop at møde mine omgivelser og skabe nye oplevelser, ændre forbindelser og mønstre i både min adfærd, i min selvopfattelse, i mine relationer, i mine tanker og følelser. Den er mit “værktøj”. Det er med min krop jeg møder dig i din krop. Det er min krop der gør det muligt at være i relation med verden omkring mig.

Når du bevæger dig kan du gøre det fra et automatiseret sted, akkuart som når du cykler den samme rute hjem mens du føre en samtale med en veninde. ELLER! Du kan gøre det fra et dybere sted i dig selv, et sted hvor du er åbne, kreative og nysgerrige. Når er her oplever du ikke kun alt det som er til din bevidstheds rådighed, men du kan også opleve at noget slipper. Når du træder ud af dit automatiserede og reaktive selv, med roller og identiteter, har du mulighed for netop at se disse på afstand, og herfra har du mulighed for at ændre på din måde at være i livet på. Du har mulighed for at se dig selv, andre og livet fra et andet perspektiv. 

Når du bevæger dig dybere ind i din umiddelbare væren, din essens, din kerne – kan du se dig selv klart, du kan se alt dette udspille sig, og herfra tage ansvar for hvad du tager på dig af roller, hvad du fortæller dig selv, og om du er hvor du ønsker at være. Fra dette sted er der indsigt og med denne indsigt har du mulighed for at træffe nye valg i overensstemmelse med din umiddelbare og kærlige væren. 

💖

Vi kan aktivt ånde langsomt ind og ud, berolige nervesystemet og lade vores system vide at livet er trygt. Vi kan fortælle os selv at vi er noget værd, mens vi holder en hånd på brystet. Vi kan synke sammen og være triste, eller vi kan rette os op og juble. Vi kan lade tårende vælte ud så der er plads til nyt. Vi kan danse så vi skaber flow i vores system. VI kan lade alt dette ske uden dom, hvis vi kan slippe begrænsende selvopfattelser som enten lader os selv eller andre være mindre værd.

Ønsker du at træde ind i din umiddelbare væren, så du kan leve dit liv mindre reaktivt og meget mere nært? Hvordan vil du gøre det?

Jeg drømmer for alle verdens mennesker ❣️ 🍀 ✨ 🧚🏼‍♀️ 💖

Ved du hvad jeg drømmer om? Jeg drømmer om mere nærvær.

Nærvær for mig er der hvor jeg får lyst til at råbe ud til alle: JEG ELSKER DIG❣️

Som med alt andet kan vi forstå, mene og have hver vores perspektiv, og ord er fattige når de skal beskrive noget som bør opleves og erfares for at kunne begribe og prøve at forstå.

… Men jeg prøver lige lidt alligevel 🙉🍀🙏🏼✨

Jeg havde for nogle uger siden en dejlig samtale omkring nærvær med et par venner.

Samtalen bød på et par interessante spørgsmål, nemlig: Kan man være nærværende alene? Er det ikke kun noget man er sammen med andre?

Og skal jeg svare, så siger jeg det samme som jeg sagde dér. Ja, du kan være nærværende alene. Eller måske skal det omformuleres til nærværende i dig selv, så du er nærværende i livet og i din relation til alt omkring dig.

Ta’ opmærksomheden ned og ind i kroppen – skab nærvær herfra. Er du ikke nærværende i dig selv, hvordan skal du så kunne være det sammen med andre. Hvis du ikke er dér i dig selv, ja så må du jo være alle andre steder og ingen steder.

For mig er det essentielt at kunne sanse mig selv, mit indre, hele min krop i en eller anden grad. Netop så jeg konstant kan opleve foranderligheden som netop det konstante, kontinuerlige, og sande – og finde tryghed fra det sted hvorfra jeg modtager min information om verden og menneskene omkring mig. 

Mine celler er noget i relation med deres omkringliggende miljø. Jeg er noget i relation med livet omkring mig. Er der intet, der bevæger sig i mig eller omkring mig, er jeg ikke eksisterende. Alt står stille og jeg dør. Her er der kun forestillingen om livet tilbage… 💔

Som alt andet levende opdager og tillader jeg foranderligheden at vise sig i mit nærvær.

Jeg er nærværende når jeg kan fornemme og sanse at jeg lever.
Jeg har brug for at kunne fornemme mine egne celler vibrere, så jeg kan vibrere med dem og det omkring mig.

Så kan man være nærværende med sig selv – Hvis du spørger mig, kan man ikke andet! 😉

Hvad er nærvær? At være nær, men uden at være dét, man er nær. Måske? At være nær med alle de ting som foregår, men uden vurdering, uden facit, uden at blive taget, fanget, slugt, eller forført af en sansning, som blev til en følelse, og så en tanke og endnu en følelse og så en fornemmelse og så en… Nærvær er at lade det hele bevæge sig, og træffe beslutninger som resonere dybt ned og ind i hele din fysiske væren, i hele kroppen og alle dens celler.❣️ 

Nærvær er at opdage at alt er foranderligt. At opdage at uanset hvor meget du samtaler, vil ingen ord kunne beskrive, hvad nærvær netop er.

Nærvær at tage det hele ind og lade det være en erfaring, men ikke en sandhed. 🧚🏼‍♀️

Lad kroppen være tydelig så dit indre kompas kan justeres ud fra verden omkring dig som den er, og ikke som den var engang.

Åben dig for verden, og lad verden åbne sig for dig 💖🤗✨🌺🍀🧚🏼‍♀️🌻🌸💖