At møde verden gennem kroppen


Gennem kroppen kan vi ændre på tanker, følelser og adfærd.

Gennem kroppen kan vi øge oplevelsen af at verden er et trygt sted at være. 

Ved at øge vores opmærksomhed i kroppen og aktivt støtte den til roligt og blidt at møde omgivelser kan vi ændre på signaler i nervesystemet.

Når vi gennem kroppen registrere verden som et trygt sted at være, medføre det at vores organer iltes bedre, vores puls falder og vores evne til at restituere øges. Dette medføre bedre nattesøvn, større overskud, bedre relationer, og en generel forbedring hvad angår evnen til at navigere i dagligdagen, i livet, med hvad end det byder på.

Ud fra ideen om at vi møder verden med kroppen gælder det først og fremmest om at øge vores kropslige opmærksomhed. At øge vores evne til at anvende vores sanser bevidst. At øge vores evne til at lytte, reflektere og skabe erkendelser ud fra det vi umiddelbart møder, fremfor at lade tidligere hændelser komme i vejen for at leve.

Med opmærksomhed i kroppen vil falske sandheder opløses og du vil kunne erfare dine reelle behov, dine værdier og måske endda længsler. Når ideer om hvem du er og hvad du bør og skal falder til jorden, vil du kunne skabe mening i dit liv. Du vil kunne opleve magien ved blot at være i dette øjeblik.

Når du blidt lader kroppen komme i kontakt med omgivelserne, hvad end det er luften du bevæger dig med, plejeprodukter huden møder, hænder der støtter og guider, eller åndedrættet du aktivt tager stærkere imod og frivilligt slipper –  så vil der opstå større tillid i livet. En tillid som øger din evne til at leve et liv med mening.

Mødet med verden handler ikke om at leve et altid lykkeligt liv, det handler om at leve autentisk med mening.

Mening er en individuel sandhed som kan findes når vi evner at lytte og mærke. Her kan vi erfare vores reelle længsler, behov og værdier, gøre op med falske sandheder og leve et meningsfuldt liv, hvor vores individuelle kriterier sætter baren for om DIT livet er en succes.

Ud over alt overståede vil jeg hævde at livet opleves mere magisk og nærværende. Med opmærksomhed i kroppen og sanserne har du altid et anker, en fod, – i dette øjeblik, netop nu, hvor hverken fremtid eller fortid kan ændre på det faktum at du på mirakuløs vis lever, som en kompleks organisme i sammenspil med alt omkring dig