Ved du hvad jeg drømmer om? Jeg drømmer om mere nærvær.
Nærvær for mig er der hvor jeg får lyst til at råbe ud til alle: JEG ELSKER DIG❣️
Som med alt andet kan vi forstå, mene og have hver vores perspektiv, og ord er fattige når de skal beskrive noget som bør opleves og erfares for at kunne begribe og prøve at forstå.
… Men jeg prøver lige lidt alligevel 🙉🍀🙏🏼✨
Jeg havde for nogle uger siden en dejlig samtale omkring nærvær med et par venner.
Samtalen bød på et par interessante spørgsmål, nemlig: Kan man være nærværende alene? Er det ikke kun noget man er sammen med andre?
Og skal jeg svare, så siger jeg det samme som jeg sagde dér. Ja, du kan være nærværende alene. Eller måske skal det omformuleres til nærværende i dig selv, så du er nærværende i livet og i din relation til alt omkring dig.
Ta’ opmærksomheden ned og ind i kroppen – skab nærvær herfra. Er du ikke nærværende i dig selv, hvordan skal du så kunne være det sammen med andre. Hvis du ikke er dér i dig selv, ja så må du jo være alle andre steder og ingen steder.
For mig er det essentielt at kunne sanse mig selv, mit indre, hele min krop i en eller anden grad. Netop så jeg konstant kan opleve foranderligheden som netop det konstante, kontinuerlige, og sande – og finde tryghed fra det sted hvorfra jeg modtager min information om verden og menneskene omkring mig.
Mine celler er noget i relation med deres omkringliggende miljø. Jeg er noget i relation med livet omkring mig. Er der intet, der bevæger sig i mig eller omkring mig, er jeg ikke eksisterende. Alt står stille og jeg dør. Her er der kun forestillingen om livet tilbage… 💔
Som alt andet levende opdager og tillader jeg foranderligheden at vise sig i mit nærvær.
Jeg er nærværende når jeg kan fornemme og sanse at jeg lever.
Jeg har brug for at kunne fornemme mine egne celler vibrere, så jeg kan vibrere med dem og det omkring mig.
Så kan man være nærværende med sig selv – Hvis du spørger mig, kan man ikke andet! 😉
Hvad er nærvær? At være nær, men uden at være dét, man er nær. Måske? At være nær med alle de ting som foregår, men uden vurdering, uden facit, uden at blive taget, fanget, slugt, eller forført af en sansning, som blev til en følelse, og så en tanke og endnu en følelse og så en fornemmelse og så en… Nærvær er at lade det hele bevæge sig, og træffe beslutninger som resonere dybt ned og ind i hele din fysiske væren, i hele kroppen og alle dens celler.❣️
Nærvær er at opdage at alt er foranderligt. At opdage at uanset hvor meget du samtaler, vil ingen ord kunne beskrive, hvad nærvær netop er.
Nærvær at tage det hele ind og lade det være en erfaring, men ikke en sandhed. 🧚🏼♀️
Lad kroppen være tydelig så dit indre kompas kan justeres ud fra verden omkring dig som den er, og ikke som den var engang.
Åben dig for verden, og lad verden åbne sig for dig 💖🤗✨🌺🍀🧚🏼♀️🌻🌸💖
KONTAKT MIG
Gratis introsamtale ⭐
Book tid til behandling
Kirstine Nygaard @ 2014-2023