Sidder du fast? Eller kan du skifte holdning i og til livet?

Hvad er formålet med at have en krop?

Inden alt det som jeg nu kommer til at skrive bliver taget alt for højtideligt og alvorligt, og med fare for at du nu får lyst til at fikse dig selv og din krop, vil jeg understrege at dette ikke handler om at du skal fikses – du er i stykker! Det handler mere om, hvorvidt du er til stede i din krop. Det handler om kommunikation mellem dine celler og din bevidsthed.

Hvad vil det sige at ‘være’ i stedet for at ‘gøre’? 

En samtale i går fik mig til at undre mig over denne evige snak om at ‘være’ i stedet for at ‘gøre’. Men! Gør alt og alle ikke noget? Handler det ikke mere om, hvor opmærksom du er, mens du gør? Og er det vores evne til at være fokuseret og opmærksom i vores gøren der definerer om vi er til stede her og nu? Altså om vi er i stand til at være i livet, frem for at gøre?
Du tænker måske det er liiiidt langhåret, for det tænker jeg også. Det er altid liiiidt langhåret flere steder, når vi prøver at sætte ord på noget som skal opleves, fremfor at forklares… Ikke desto mindre leder det mig hen mod hvordan vi bevæger os, både fysisk, men også på vores rejse i livet. Noget trækker i os, livet sker, men hvordan er vi i livet? Hvad gør livet og hvad gør vi med livet? OG! Kan vi tillades os selv blot at være i livet mens vi gør hvad vi gør?

Vi kan justere på hvad vi gør, og vi kan skrue op for vores opmærksomhed mens vi gør. Der hvor det sikkert er svært at ‘være’ mens vi gør, er når vi gør noget vi faktisk ikke har det godt med (eller blot fordi vi er ude at træning i forhold til at ‘være’ 😉)
I første tilfælde handler det om perspektiv, og nogle perspektiver er måske mere hensigtsmæssige end andre, men er du nysgerrig på om der er andre måder at anskue verden på? Om der er andre måder at være i livet på, så du kan gøre noget andet ved blot at ‘være’ i livet? 

Nu tager jeg lige et lidt fesent eksempel i forhold til perspektiv(meeeen det er noget jeg har hørt ufattelig mange mennesker give udtryk for🤭)
Har du det fx ikke godt med at stå tidligt op, så har du efter min mening to foretrukne metoder at ændre på din situation. Du kan vælge at:
1) Indrette dit liv således at du aldrig behøver at stå tidligt op! (det kan give en del udfordringer 😉)
2) Ændre din mening og holdning! (det gør det hele lidt lettere)

Nu kommer det med kroppen!

Vi danner en holdning til livet, og vores krop finder ind i den holdning, den tilstand. Det er meninger, det er vores holdning i livet og til livet. Vi kan blive så faste på vores perspektiver, at det bliver strammere og sværere at ændre på vores holdning, både fysisk og psykisk. Vævet strammer til, kroppen fryser fast i en bestemt position, akkurat som dit perspektiv på livet og verden omkring dig.
(Det er her at du lige skal huske du selvfølgelig har et frit valg, og at du har brugt mange år på at indtage netop den holdning du har, som er dannet ud af ufattelig mange meninger.)
Spørgsmålet er, om du vil være her, hvor du er? Om du har indtaget en holdning i livet, som gør dig i stand til at være, og om du er mobil nok til at kunne skifte perspektiv og holdning, når livet giver dig nye muligheder?

Mit mantra er: Med kroppen mærker vi verden, med kroppen møder vi verden
… Og vi bliver netop nødt til at mærke det, mærke livet, ellers er det bare noget vi taler om.

Vi kan nemlig tænke og tale om meget. VI kan tale om videnskab, om teorier, meninger og holdninger.

Vi kan også ‘bare’ møde op i verden med vores opmærksomhed dybt forankret i vores krop, så den holdning vores krop kan og ikke kan indtage bliver en vejviser så vi kan mærke hvor vi er i livet, så vi kan være i livet, møde op og mærke at vi er.

Hvorfor ha’ et kropsligt fokus?

Kæreste Du

Jeg håber du nyder det sidste af sommeren 🥰
Jeg er tilbage fra min ferie, og er taknemmelig for både min ferie og for at være tilbage til min hverdag. Med en pause fra min hverdag følger ny inspiration, nye perspektiver og reflektioner med. Har du lyst til at høre om det, så læs videre… 😉

Igår var jeg til fødselsdag i skoven med nogle mennesker jeg aldrig har mødt. Jeg blev spurgt om jeg skulle op på arbejde, eller om jeg fortsat havde ferie, hvortil jeg svarede at jeg starter op igen i morgen. 🤸‍♂️
“Ej hvor surt” kom det promte! 
Hvortil jeg svarede “Nej det syntes jeg ikke, jeg er glad for mit arbejde og det jeg laver” – for det er jeg! Jeg er glad og taknemmelig fordi det giver mening for mig, fordi jeg kan tilrettelægge mit arbejde som jeg vil, fordi jeg kan starte min mandag morgen med at bevæge mig udendørs med andre som nyder det ligeså meget som jeg gør. Jeg er taknemmelig for at gøre noget som er meningsfyldt for både mig selv og andre. Så tak til dig for at hjælpe mig med at gøre noget meningsfyldt. 

Hver dag er en fornøjelse, og sådan bør det efter min mening være. At leve et liv hvor vi tæller dagene til næste ferie, for at slippe væk fra hverdagen giver absolut ingen mening. For mig er den vigtigste at jeg skaber en hverdag som jeg kan være taknemmelig for hver eneste dag.

Hvorfor er det meningsfyldt for mig at arbejde med kroppen? det er det af ubeskriveligt mange grunde, og en af dem er at jeg selv har en. 🤩😂🥰😍 Og den har jeg kendt i snart 38 år! 😎

Når jeg arbejder med kroppen er det fordi jeg selv kender til problematikken med at have det svært med at være i den. Den kan være tung, træt, tørstig, den kan være stram, sulten og utryg. Men den er også bevægelig foranderlig og ikke mindst i direkte kontakt med mine omgivelser. Den er håndgribelig, den er formbar og den spejler mine følelser og tanker, men den spejler også andre. Den er min guide, min læremester og min adgang til netop at møde mine omgivelser og skabe nye oplevelser, ændre forbindelser og mønstre i både min adfærd, i min selvopfattelse, i mine relationer, i mine tanker og følelser. Den er mit “værktøj”. Det er med min krop jeg møder dig i din krop. Det er min krop der gør det muligt at være i relation med verden omkring mig.

Når du bevæger dig kan du gøre det fra et automatiseret sted, akkuart som når du cykler den samme rute hjem mens du føre en samtale med en veninde. ELLER! Du kan gøre det fra et dybere sted i dig selv, et sted hvor du er åbne, kreative og nysgerrige. Når er her oplever du ikke kun alt det som er til din bevidstheds rådighed, men du kan også opleve at noget slipper. Når du træder ud af dit automatiserede og reaktive selv, med roller og identiteter, har du mulighed for netop at se disse på afstand, og herfra har du mulighed for at ændre på din måde at være i livet på. Du har mulighed for at se dig selv, andre og livet fra et andet perspektiv. 

Når du bevæger dig dybere ind i din umiddelbare væren, din essens, din kerne – kan du se dig selv klart, du kan se alt dette udspille sig, og herfra tage ansvar for hvad du tager på dig af roller, hvad du fortæller dig selv, og om du er hvor du ønsker at være. Fra dette sted er der indsigt og med denne indsigt har du mulighed for at træffe nye valg i overensstemmelse med din umiddelbare og kærlige væren. 

💖

Vi kan aktivt ånde langsomt ind og ud, berolige nervesystemet og lade vores system vide at livet er trygt. Vi kan fortælle os selv at vi er noget værd, mens vi holder en hånd på brystet. Vi kan synke sammen og være triste, eller vi kan rette os op og juble. Vi kan lade tårende vælte ud så der er plads til nyt. Vi kan danse så vi skaber flow i vores system. VI kan lade alt dette ske uden dom, hvis vi kan slippe begrænsende selvopfattelser som enten lader os selv eller andre være mindre værd.

Ønsker du at træde ind i din umiddelbare væren, så du kan leve dit liv mindre reaktivt og meget mere nært? Hvordan vil du gøre det?

Hvorfor gør det ondt i lænden? 

For et par uger siden blev jeg spurgt om, der findes en specifik øvelse, der er god for lænden…
Et spørgsmål, som har inspireret mig til både at lave en video med en Yin Yoga sekvens og til at skrive dette indlæg.

Videon kan du se HER

Hvorfor gør det ondt i lænden? 

Smerte er individuelt og kan opstå af flere årsager. Smerter er ofte et signal om at noget trænger til opmærksomhed… Har vi begrænset bevægelighed vil bevægelse i sig selv kunne lede til smerte, da der sendes signaler om at passe på, fordi du nu laver noget som kroppen ikke er vant til, og nyt er ofte farligt. 😉
På forsiden af lændehvirvlerne hæfter den primære hoftebøjer, psoas.
Psoas er for mange mennesker både stram og slap på samme tid, hvilket vil sige at det er vigtigt både at arbejde med mobiliteten gennem styrke og gennem fleksibilitet.

Det skyldes både at vores kultur er præget af stille siddende adfærd, og det skyldes at vores hofter/bækken ikke helt har fulgt med, lige så hurtigt som vi kunne have ønsket os da vi rejste os op på to ben for mange år siden. 

Derfor kan jeg lige nu uden tøven anbefale dig at komme ned på alle 4 og tage en kravletur, hvor du har knæene løftet og bevæger dig frem efter, med diagonale bevægelser. Det er altid en god øvelse. Husk at aktiver din mave og ryg, og hold hoved i forlængelse af rygsøjlen, så du kravler med så lige en rygsøjle som muligt, og ikke bare lader maven eller hoved falde ned i gulvet 😁

Når vores mobilitet omkring Psoas og alle dertilhørende væv er begrænset, giver det et træk i lænden fremefter, så vi svajer mere. Dette påvirker ikke kun lænden og hofter, men også din primære åndedrætsmuskel, som både har indflydelse på din evne til at udnytte dine lungers kapacitet og ekspanderer fuldt på din indånding. Det påvirker mobiliteten i og omkring dine skuldre. Det påvirker din fordøjelse, og ikke mindst er din generelle holdning, i relation med resten af kroppens funktioner og systemer, i høj grad påvirket af stramhed og slaphed omkring psoas.

Har du som mange andre mennesker også en tendens til at hvile lidt mere på det ene ben, eller altid trække cyklen fra højre side, eller andre daglige bevægelser, som at bære dit barn kun på højre hofte, (bare for at give et par eksempler), så er der rig mulighed for at din dejlige og stærke krop prøver at hjælpe dig med at holde dit center, og dermed begynder at kompensere. 

Jeg havde på et tidspunkt en yoga elev, som fik at vide at hendes ben ikke var lige lange (klart er det en mulighed…) – Dog skyldes det ofte, og også i dette nævnte tilfælde, at den højre hofte roterer ind og venstre ud. Det giver en forskydning ned gennem benene og har desuden indflydelse på din fodstilling og ikke mindst dine knæ. 

Så findes der en enkelt øvelse?

Nope, men der findes mange måder at støtte kroppen på og skabe mere kropsbevidsthed og derved forbygge ubehag, skævheder, smerter og skader

Det giver mening at arbejde både udefra og indefra. Det giver mening at gøre noget anderledes. Det giver mening at trække cyklen fra venstre side, det giver mening at kravle, gå, løbe, hænge, trække, skubbe, løfte, og det giver bestemt mening at gøre det med kærlighed og opmærksomhed ned og ind i kroppen. Det giver mening at have kroppen med. 

I takt med at jeg skriver er jeg ret opmærksom på ikke at løfte fingre, pege fingre, og fortælle dig om alt det du skal frygte, om alle de ting der er galt, og om hvad du ikke må. 

Befinder du dig i et miljø med begrænset nødvendighed at bevægelse, skaber dette miljø naturligvis kroppe med mindre mobilitet og frihed.

Mange års bevægelse ind i en bestemt holdning og bestemte bevægelsesmønstre kræver træning at ændre på.
Hav tålmodighed og anerkend dig selv og din krop. Se om du kan ændre på et par af dine daglige bevægelser og stillinger, så du hjælper kroppen og dig selv til at ændre form. 

Jeg håber du vil tage det skriv ind som en kærlig opfordring til at give din krop kærlighed. En opfordring til at bevæge dine hofter nysgerrigt, trække vejret dybt om til dine nyrer, samt nyde din krop og dens utrolige og vidunderlige evne til at tilpasse sig. Ta ansvaret på dig og skab et miljø som er værd at tilpasse sig efter. Et miljø hvor du kan opleve frihed i kroppen og i dine bevægelser. et miljø hvor det er nydelsesfuldt at have en krop. Et miljø hvor din krop må fylde og bevæge sig og dig!

Jeg påstår at det er gennem kroppen vi kommer tættere på sandheden.

Hvad der blot skulle være en lille arbejdsopgave, med et hyggeligt billede på de sociale medier (for det har jeg hørt er en god ide) 😉 har nu forvandlet sig til dette blogindlæg.

Jeg håber du kan bruge det til noget 🙏

Jeg kan sige en masse omkring lige netop dette billede ❤️‍🔥

Umiddelbart ser du Aage og Lonnie, to af deltagerne fra et af mine hensyntagende hold. ❤️ (og mig)

Som underviser er det min opgave at lære fra mig. Men jeg vil vove at påstå at jeg lærer lige så meget af dem og deres udvikling, hvis ikke mere❣️

Hvor meget skal der til for at rykke os som mennesker?
At tale om hvor ofte man bør gøre noget afhænger af det individuelle udgangspunkt. Hvad kan du lige nu? Hvad vil du gerne kunne? Og handler det kun om hvad du laver til undervisningen, eller er det også i relation til din dagligdag?

Med blot en træning om ugen kan du nå langt hvis dit udgangspunkt er 0!
Jeg har ofte hørt sætningen “jeg er ikke smidig nok til yoga” – hvilket overhovedet ikke giver mening i min optik. Er kroppen ufleksibel og stram, så bør den netop blive stimuleret og mobiliseret. (både af hensyn til din evne til at bruge din krop, men i min optik også så du ikke stivner i dit selvbillede og verdensbillede, samt i din evne til at tage imod hvad livet har at tilbyde dig nu og her. (mere om det synspunkt senere))

Som underviser er mit fokus naturligvis at hjælpe deltagerne til at mobilisere deres krop, så de kan bevæge sig mere frit i både i kroppen og i livet.
Men det som giver mig en oplevelse af mening, er når deltagerne når til det sted hvor de kan mærke deres krop, når de kan sanse den mere nysgerrigt, og herfra kan tillade kroppen at guide.

Det giver mening for mig, når jeg hører Aage fortælle mig at hans balance er forbedret når han går.
Det giver mening, når den stilling som var svær for dem alle at være i, eller i det hele taget at bevæge sig ind i, uden mig som balance holder, nu omtales som yndlingsstilling, og som en stilling hvor de har det LÆKKERT! Deres ord ikke mine! Eller måske har jeg gentaget det så mange gange at de nu mærker at det faktisk netop er lækkert.

For vi kan bilde os selv mange ting ind. Vi kan bilde os selv ind, at de sansninger der er til stede i kroppen er farlige og der vokser en tendens i vores sind til at ville stikke af, til ikke at være med det der er, og til at fordømme det langt væk. I sådanne tilfælde beder jeg dem om at bande indvendigt, og ofte kan der opstå latter både af afmagt, men også grundet den indsigt der opstår når vi kan observere vores egne indre dialoger i pressede situationer. Når vi oplever vores tankemønstre, og bliver bevidste om vores egne indre tendenser.
En anden mulig grund til at vi ikke kan være i stillingerne er naturligvis også manglende erfaring med at finde den rette dybde. Er vi ikke vant til at kommunikere med kroppen, kan vi her have en tendens til enten at tro den ikke kan noget, eller presse den til noget den ikke er klar til. 

Kropslig kommunikation er min passion – for mig giver det mening, at  integrere kropslig opmærksomhed i hverdagen, og at turde at lytte til kroppens signaler. Det giver mening når vi har kroppen med, det er trods alt den som lader os løfte os op fra jorden og lader os bevæge os frem i livet. Det er trods alt kroppen, som gør, at vi kan manifestere os selv og vores drømme.

I et lukkede system findes ‘Den Sorte Boks’ (( af mangel på bedre ord) – læs: vores indre og individuelle meningsdannelse, som skabes ud fra en fortolkning af det sansede, men uden at være i kontakt med det sansede. Altså det sted i dit indre, hvor der dannes mening uden kontakt til verden omkring dig).
Dine meninger kan være i mindre eller større grad tæt på sandheden. Det er meninger, der dannes fra dine erfaringer i livet, som kan få dig til at tro du ved hvad der er sandt lige nu og i fremtiden, men uden nogen som helst kontakt til verden omkring dig, uden nogen som helst kontakt til virkeligheden omkring dig. 
De forbindelser som løber fra dine sanse, og til ‘Den Sorte Boks’ kan ændres og justeres. De kan vækkes til live og skabe stærkere og tydeligere forbindelser mellem dit indre perspektiv(‘Den Sorte Boks’), din krop og Den Virkelige Verden omkring dig.

Jeg påstår at det er gennem kroppen vi møder verden.
Jeg påstår at det er gennem kroppen vi kommer tættere på sandheden.

Har du læst så lang, at du er endt her i bunden? Resonerer mit livssyn med dit?
– Så tillad dig selv et par minutter mere, tillad dig selv og kroppen en relation. – Lig dig stille ned et øjeblik og blot observerer hvor sej din krop egentlig er. Slip åndedrættet og mærk hvad din krop kan. Mærk luftens kvalitet ændrer sig i takt med at luften bevæger sig ind og ud af næsen. Mærk hvordan kroppen ekspander og spænder af. Mærk hvordan dit åndedræt lader dig tage imod og give slip. ❤️‍🔥

Lad dig opleve, opdage og underholde af selve livet. Lad din krop bevæge dig tætter på den virkelige verden og måske opdag lidt af livets sandheden 🙏

Jeg drømmer for alle verdens mennesker ❣️ 🍀 ✨ 🧚🏼‍♀️ 💖

Ved du hvad jeg drømmer om? Jeg drømmer om mere nærvær.

Nærvær for mig er der hvor jeg får lyst til at råbe ud til alle: JEG ELSKER DIG❣️

Som med alt andet kan vi forstå, mene og have hver vores perspektiv, og ord er fattige når de skal beskrive noget som bør opleves og erfares for at kunne begribe og prøve at forstå.

… Men jeg prøver lige lidt alligevel 🙉🍀🙏🏼✨

Jeg havde for nogle uger siden en dejlig samtale omkring nærvær med et par venner.

Samtalen bød på et par interessante spørgsmål, nemlig: Kan man være nærværende alene? Er det ikke kun noget man er sammen med andre?

Og skal jeg svare, så siger jeg det samme som jeg sagde dér. Ja, du kan være nærværende alene. Eller måske skal det omformuleres til nærværende i dig selv, så du er nærværende i livet og i din relation til alt omkring dig.

Ta’ opmærksomheden ned og ind i kroppen – skab nærvær herfra. Er du ikke nærværende i dig selv, hvordan skal du så kunne være det sammen med andre. Hvis du ikke er dér i dig selv, ja så må du jo være alle andre steder og ingen steder.

For mig er det essentielt at kunne sanse mig selv, mit indre, hele min krop i en eller anden grad. Netop så jeg konstant kan opleve foranderligheden som netop det konstante, kontinuerlige, og sande – og finde tryghed fra det sted hvorfra jeg modtager min information om verden og menneskene omkring mig. 

Mine celler er noget i relation med deres omkringliggende miljø. Jeg er noget i relation med livet omkring mig. Er der intet, der bevæger sig i mig eller omkring mig, er jeg ikke eksisterende. Alt står stille og jeg dør. Her er der kun forestillingen om livet tilbage… 💔

Som alt andet levende opdager og tillader jeg foranderligheden at vise sig i mit nærvær.

Jeg er nærværende når jeg kan fornemme og sanse at jeg lever.
Jeg har brug for at kunne fornemme mine egne celler vibrere, så jeg kan vibrere med dem og det omkring mig.

Så kan man være nærværende med sig selv – Hvis du spørger mig, kan man ikke andet! 😉

Hvad er nærvær? At være nær, men uden at være dét, man er nær. Måske? At være nær med alle de ting som foregår, men uden vurdering, uden facit, uden at blive taget, fanget, slugt, eller forført af en sansning, som blev til en følelse, og så en tanke og endnu en følelse og så en fornemmelse og så en… Nærvær er at lade det hele bevæge sig, og træffe beslutninger som resonere dybt ned og ind i hele din fysiske væren, i hele kroppen og alle dens celler.❣️ 

Nærvær er at opdage at alt er foranderligt. At opdage at uanset hvor meget du samtaler, vil ingen ord kunne beskrive, hvad nærvær netop er.

Nærvær at tage det hele ind og lade det være en erfaring, men ikke en sandhed. 🧚🏼‍♀️

Lad kroppen være tydelig så dit indre kompas kan justeres ud fra verden omkring dig som den er, og ikke som den var engang.

Åben dig for verden, og lad verden åbne sig for dig 💖🤗✨🌺🍀🧚🏼‍♀️🌻🌸💖

Intention for dine bevægelser i livet <3

Det er ikke så meget hvad du gør, det er hvordan du gør det, og om du har en klar intentionen med det du gør. 🤩

Find ind i barnets stilling…

… Og hvad så? Hvad er meningen, formålet med stillingen?

Det hænder at der dukker spørgsmål op som, “hvad er øvelsen godt for?” eller “hvor skal jeg mærke det henne?”

Det er udemærket spørgsmål, men det er individuelt! Naturligvis er der nogle helt basale bevægelser og stillinger som påvirker bestemte steder i kroppen, men jeg taler om de små justeringer, der tillader dig at få fat i noget dybere, noget mere end det umiddelbare.

De justeringer hvor vi opdager sammenhæng i kroppen, så vel som sammenhæng mellem vores tanker, følelser handlinger og krop.

Hvordan kan vi nysgerrigt, åbent, nærværende lærer at lytte til kroppen og vores individuelle behov, så vi kan tage ansvar, leve efter vores værdier, sætte intentioner, be om hjælp og hjælpe andre?

Vil du arbejde med fordøjelse, ryggen, bækkenbunden? Armene, skuldrene, din indre ro og jordforbindelse? Vil du arbejde med nærvær, indre styrke, eller vil du arbejde med skyggesider? Hvad vil du egentlig?

Kan du mærke hvad stillingen/øvelsen Inviterer dig til? Og kan du fornemme fra hvilket sted i dig der er respons når du begynder at lytte og stille spørgsmål?

Hvad er den rigtige måde at bevæge sig på?

Hvordan laver man en stilling korrekt?

Alle kan prøve at følge instruktionerne fra en underviser der fortæller hvordan du finder ind i en stilling, hvorledes du bevæger dig.

Disse instruktioner kan bruges som introduktioner.

Alignment baseret undervisning kan ses som en indgang til bevidsthedstræning, øget selvindsigt, bedre kropsbevidsthed, og bedre harmoni mellem dit syn på kroppen og virkeligheden.

Er kroppen mobil kan du bevæge dig i livet, dreje rundt og se dig omkring, få øje på mere. Du kan strække dig og mærke luften lidt højre oppe. Du kan ligge dig på jorden og kigge op på skyerne, og du kan rejse dig op igen. 😉🤸🏼‍♀️

Med bevægelige hofter kan du danse. 💃🏼🕺🏼Med stærke og bevægelige skuldre, arme og hænder kan du række ud efter livet, tage imod det og dem omkring dig, du kan kramme og blive krammet inderligt.🤗❤️

Med et åbent bryst kan du fylde dine lunger, du kan møde verden åbent og med tillid.🔥🧚🏼‍♀️

Din kropsholdning fortæller om din holdning til livet. Dette er ikke en statisk og evig sandhed, det er et øjebliks billede af en kropslig tilstand, en erkendelse, som kan ændre form det næste øjeblik.

Jeg påstår at kroppen er manifestationen af alt hvad du er.

Kroppen forbinder dig til nuet og fortæller din fortid. Ved at ændre kropslige strukturer kan du slippe noget af fortidens tyngde og bevæge dig mod en lettere fremtid. 🌈🧚🏼‍♀️

Kroppen er til for at blive mobiliseret, kroppen er dit umiddelbare møde med verden. Her er det magisk og levende❤️

Sæt intentionen, lig en stemme, traf et valg. Et valg om hvordan vil du ønsket at møde kroppen, dig selv, dine omgivelser og verden. Træf et valg om hvorledes du ønsker at møde op i livet❣️

Det handler om din intentionen, dine værdier dine ønsker, og om hvor vidt du ønsker ansvar og ejerskab. 🍀

Du har styrken til at løfte dig selv, så løft dig derhen hvor du ønsker at være. ❣️🍀🤸🏼‍♀️

Fødderne og deres potentiale

Vores fødder er vores fundament. Fødderne lader os balancere på jorden, de lader os møde den, og lader os nære af den.

Fødderne har direkte indflydelse op gennem benene, vores knæ, hofter, bækken og rygsøjle, som forbinder til brystet, skuldrene som forbinder videre ud i arme og hænder. Derunder op gennem nakken, til dit hoved og ansigtet. Fødderne har altså påvirkning på hele kroppen og dens tilstand.

Hvad er så føddernes potentiale? Og hvad kan stærke, mobile og alignede fødder berige dit liv med? En ting er din individuelle oplevelse, din forbindelse til jorden, livet på jorden, naturen, og dermed også din egen natur, dit eget indre landskab, og din indsigt heri.

Fødderne lader dig gå på opdagelse i verden, i livet. Dine fødder er en direkte adgang til autenticitet, tillid, mod og dit indre vilddyr.

De lader dig bevæge dig frem. De giver dig evnen til at stå fast i al slags vejr. De giver dig evnen til at gå væk fra det, der ikke tjener dig.

Forskellige fysiske, psykiske og følelsesmæssige udfordringer kan være forbundet til fødderne.

Nogle af de direkte sammenhæng mellem føddernes tilstand, og din oplevelse i livet kan være mangel på tillid, at du føler dig utryg i livet. Det kan være, at du ikke ved hvad du ønsker for dig selv, at opleve at sidde fast i livet, en relation eller en situation. Det kan også være at du er ubeslutsom og har svært ved at forpligte dig til et projekt eller en relation, måske hopper du rodløst rundt, eller har hovedet for højt i skyerne.

Husk på, at alt er relativt, og vi er alle forskellige. Så inden du begynder at diagnosticere dig selv, dine fødder og dit liv, så mind dig selv om at vi ikke alle skal forpligte os lige meget og lige så længe. Mind dig selv om at nogle bevæger sig hurtigere end andre og at mål i livet er individuelt og af forskellig størrelse. Mind dig selv om at du har frit valg. Du er ikke i stykker, du skal ikke fikses.

… Men måske giver det mening for dig at forbinde dig til din indre natur. At øge din balance, styrke dine fødder, samt øge din kontrol og mobilitet i og omkring fødderne. Det giver måske mening at sætte tempoet ned, eller endda op, at smide skoene, mærke jorden med bare tæer, mærke tæerne, og lytte til dine dybeste og inderste behov og ønsker, uden indblanding af fornuften. Den skal tidsnok flette sig ind lige hvor den hører til, når du kender dine drømme og ønsker for dig og dit liv. ❤️

Lad dig opleve, erfare, reflektere og skabe erkendelser gennem kropslig indsigt. Lad dig lytte til kroppen, i stedet for at have travlt med at fikse den. Lad kroppen mærke den har din opmærksomhed, uden dens indsats. Det at lytte, vise omsorg og interesse kan ofte heale og forløse, uden anstrengelse.

Det er som andre nære relationer, når først der er skabt forbindelse og indsigt i behov, kan vi herfra støtte vores kæreste, vores krop, den del af os som er manifesteret.

Autentisk, Nærværende, Eksperimenterende, Nysgerrig, Intuitiv, Legende…

Jeg er ikke bange for at prøve noget nyt, hvis kroppen kalder på et bestemt stræk eller tryk, en rolig hånd eller en guidens til at ændre åndedrættets retning eller form.

Min oplevelse er, at ikke en’ session er ens. Og aldrig er jeg mere forberedt, eller mindre forberedt (skal man måske sige), end at tingene altid kan justeres og tilpasses. Det gælder såvel i behandlinger som i min undervisning. Ingen metode kan out smarte kroppens signaler, og jeg vælger at lytte til signaler fremfor teorier, eller i hvert fald kombinerer dem, de teorier har da lært mig at ”køre”. (Især tak til: Merete Klitgård, Sigrid Garfield, Peter Kaaberbøl Kristensen, Chrell Kemnitz og Torben Rif)

Altid er det tilpasset den enkelte, som behandlingen eller undervisning skrider frem. Jeg nyder det, jeg lærer, og jeg er mindet om at en session ikke ”blot” er en behandling eller et kursus. Det er en oplevelse. En oplevelse, ikke kun for de som kommer til mig, men også for mig. Det handler om kropsligt nærvær, om at forbinde, og om at lande i sin fysiske form og mærke livet, lige her og lige nu.

Jeg har udviklet nye teknikker, metoder og kombinationer.

Jeg elsker det, jeg bliver total høj at det, og jeg er evig taknemmelig for de som kommer og ligger sig på mit gulv, på måtten, briksen, taknemmelig for de som lytter til mig, deler med mig, og ikke mindst investere i deres liv, i deres sundhed, i deres trivsel, vitalitet, forbindelse, nærvær og autenticitet. Sådan! Tak! Tak fordi du tager ansvar for dig selv! 🙏🏼

Jeg er født til at gøre det her! Født til at dele nærvær og autenticitet. Født til at betvivle alle eksisterende teorier og opfordre til at sandheden aldrig findes i en fælles søgen, men i en absolut tilstedeværelse. Vi sætter os selv fri igennem fysisk nærvær. Her glider tankerne, illusionerne, overbevisningerne, fordommene, og de socialkonstruktivistiske sandheder væk, med det fravær som de lever i. Her gøres plads til at være tilstede, til at opleve livet og erfarer det. Der gøres plads og rum til at mærke hvad som gemmer sig bag tankerne, foran, ovenover og nedenunder tankerne.

Det er fedt! Det er ligesom at være barn, dog stadig med en evig søgen i sig selv, om en balance mellem de menneskelige elementer og egenskaber som vi er indehaver af. En evig given slip, og tagen til sig, og om igen. En paradoks oplevelse som skal opleves.

JEG ELSKER DET! TAK!

Det fedest er at alt og intet er forkert. Alt og intet er rigtigt. Det afhænger af hvem du spørger, hvem der er din formidler, og hvem der har formidlet dette tidligere.

Det er en fucked up verden, en genial verden! Vi er konstrueret, og det opdager vi først når vi stepper ud, ind, op eller hvor end vi stepper hen.

Men kære menneske, vi gør det så godt vi kan. ❤

Mit ønske, min drøm, min passion, mit kald, min vision, mit mål er…! At trække dig lidt på afstand så du oplever at der findes andet end det du er lært indtil nu. Der findes et frit valg, en anden sandhed, og der er plads og rum til at du kan, må og vil udleve dig selv autentisk og nærværende. At du kan udfolde dig selv og dit potentiale, hvad end det måtte være. At der er noget som ikke er konstrueret via det menneskelig sind, men af en større visdom og egenskab end vores hjerner nogen siden kan hamle op med. Til gengæld har vi egenskaberne til at skabe forandring her, hos os. ❤️🙏🏼

At møde verden gennem kroppen

Gennem kroppen kan vi ændre på tanker, følelser og adfærd.

Gennem kroppen kan vi øge oplevelsen af at verden er et trygt sted at være. 

Ved at øge vores opmærksomhed i kroppen og aktivt støtte den til roligt og blidt at møde omgivelser kan vi ændre på signaler i nervesystemet.

Når vi gennem kroppen registrere verden som et trygt sted at være, medføre det at vores organer iltes bedre, vores puls falder og vores evne til at restituere øges. Dette medføre bedre nattesøvn, større overskud, bedre relationer, og en generel forbedring hvad angår evnen til at navigere i dagligdagen, i livet, med hvad end det byder på.

Ud fra ideen om at vi møder verden med kroppen gælder det først og fremmest om at øge vores kropslige opmærksomhed. At øge vores evne til at anvende vores sanser bevidst. At øge vores evne til at lytte, reflektere og skabe erkendelser ud fra det vi umiddelbart møder, fremfor at lade tidligere hændelser komme i vejen for at leve.

Med opmærksomhed i kroppen vil falske sandheder opløses og du vil kunne erfare dine reelle behov, dine værdier og måske endda længsler. Når ideer om hvem du er og hvad du bør og skal falder til jorden, vil du kunne skabe mening i dit liv. Du vil kunne opleve magien ved blot at være i dette øjeblik.

Når du blidt lader kroppen komme i kontakt med omgivelserne, hvad end det er luften du bevæger dig med, plejeprodukter huden møder, hænder der støtter og guider, eller åndedrættet du aktivt tager stærkere imod og frivilligt slipper –  så vil der opstå større tillid i livet. En tillid som øger din evne til at leve et liv med mening.

Mødet med verden handler ikke om at leve et altid lykkeligt liv, det handler om at leve autentisk med mening.

Mening er en individuel sandhed som kan findes når vi evner at lytte og mærke. Her kan vi erfare vores reelle længsler, behov og værdier, gøre op med falske sandheder og leve et meningsfuldt liv, hvor vores individuelle kriterier sætter baren for om DIT livet er en succes.

Ud over alt overståede vil jeg hævde at livet opleves mere magisk og nærværende. Med opmærksomhed i kroppen og sanserne har du altid et anker, en fod, – i dette øjeblik, netop nu, hvor hverken fremtid eller fortid kan ændre på det faktum at du på mirakuløs vis lever, som en kompleks organisme i sammenspil med alt omkring dig

Er alignment vigtigt?…

Ja! Alignment er vigtigt 

Søger du at nedsætte smerte?

Eller ønsker du af øge din generelle sundhed? 

Der er stor forskel! 

Ny smerteforskning gør rede for den kompleksitet, der er forbundet med det at opleve smerte.

Det er et spændende studie som fremlægger at smerte ikke opstår ved forkert holdning, og intet tyder på at en “dårlig” kropsholdning forværrer dine smerter. Dette er interessant, men ikke mit fokuspunkt. 

Jeg vil i stedet for at fokusere på fravær for smerte fremhæve vigtigheden af alignment i forhold til at vedligeholde en stærk krop, som kan bære dig mest hensigtsmæssigt gennem livet.

Uanset hvad, så er smerte uundgåelig, men vores evne til at bevæge os uden smerte øges jo mere vi bevæger os, og især når vi sørger for at bevæge os bevidst og på alle tænkelige måder. Når vi skal øge vores bevægelses muligheder, må vi forberede os på at smerte er en del af det at nå ud over vores komfortzone. 

Det moderne menneske er mageligt, og kroppen bliver svagere og svagere jo mindre vi aktiverer den. Er du inaktiv er chancen for at opleve smerte større, da kroppen ikke er vant til at blive udsat for stress, og derfor opstår der lettere smerte reaktioner, da hjernen går i alarmberedskab. Her er det vigtig at lytte til signaler og finde den intensitet, der flytter dig, men uden at lave vævsskader.

En optimal kropsholdning er mere end fysisk sundhed.

Vores kropsholdning fortæller os også om vores følelsesmæssige tilstand. Kroppen reagerer såvel som sindet, og sammenspillet bevirker, at kroppen reagerer på signaler fra hjernen. Dog er ca. 80% af den kommunikation der foregår gennem nervesystemet signaler fra kroppens nerveceller til hjernen. Dette burde tegne et tydeligt billede af hvorledes en ringe holdning påvirker din følelsesmæssige tilstand, og øger chancen for en nedadgående spiral hvad angår din generelle sundhed, dit velvære og din generelle livskvalitet.

Falder du sammen i kroppen, så nedsættes din lungekapacitet med op til 30%. Der er simpelthen mindre plads til udvidelsen af lungerne. Er det en generel holdning, vil vævet blive mindre bevægeligt, hvilket resulterer i at din holdning forværres med årene, og desuden bliver vanskeligere at ændre på. En sådan stilling er desuden følelsesmæssigt forbundet med nedtrykthed, sorg, vrede, frygt og angst (blot for at nævne nogle få). Nervesignaler øger faresignalerne i kroppen og kroppen sættes i yderligere stress tilstand af at mangle tilstrækkeligt med ilt i cellerne. Kroppen mangler energi – dit energiniveau daler, måske spiser du noget sukker – leveren kommer på overarbejde etc… 

Ja! Alignment er vigtigt.

For mig handler det om at skabe bevidsthed i kroppen, så du opdager dine begrænsninger og derigennem kan udfordre og herved udvikle dine kropslige muligheder. Det handler om at mærke hvor meget plads og bevægelighed der er muligt, når kroppen og sindet arbejder sammen.

Kroppen er til for at blive mobiliseret. Jo mere frihed i kroppen, jo mere frihed i livet. 

Hvordan du bevæger dig gennem et rum, fortæller hvordan du bevæger dig gennem livet.

Hvad kræver det at øge bevidstheden og ændre sine bevægelsesmønstre?

Det kræver smerte eller lidelse, såvel mentalt som fysisk. 

For at rykke dig må du udfordres. Smerter er ikke farligt, smerter fortæller dig ofte noget om hvor langt du kan presse dig selv, eller i nogle tilfælde bremser det blot din udvikling.

Når krop og hjerne hænger sammen, er kropslig smerte ikke adskilt fra psykens, og psykiske lidelser er heller ikke adskilt fra den kropslige reaktion.

Jeg vil våge at påstå smerte og lidelse kan være det smukkeste at opleve. Det kan være blidt og forløsende. Det kan reparere og heale. Det slikker sår og lader dig opleve livet i dets helhed.

Dertil skal det nævnes, at det er hensigtsmæssigt at kende forskel på smerte forbundet med risiko for skaden og smerte forbundet med intensitet; disse kan ofte blive forvekslet. Her handler hjernens tolkning på signaler, og det er derfor vigtigt at kigge på tre faktorer, hvor smerte ikke resultere i skader:

1. Er det erfaring fra tidligere ubehag, der skaber smertereaktion? (Cellehukommelse)

2. Er det en ide om at der er mulighed for en smertereaktion ved bestemte bevægelser ((nocebo) fx fordi din læge har givet dig en diagnose af en art, hvor det mytiske råd er at holde kroppen i ro, og ikke belaste)

3. Er det en smertereaktion der opstår fordi du udfordre dig selv hensigtsmæssigt, men blot ikke er vant til kropslige udfordringer? (Mulighed for at vokse)

Når du arbejder med bevægelse, så vær bevidst, mærk efter hvad kroppen fortæller, observer de konklusioner hjernen laver, observer og se om du kan trække vejret dybt og støtte dig selv i at øge din kropslige frihed.

Alignment handler om at skabe balance i kroppen og ro i sindet.

Det handler om at rette op på skævheder så du kan bevæge dig frit og nysgerrigt gennem livet.

Det kræver fleksible kroppe at kunne klø sig selv på ryggen. Tænk engang at kunne klø sig selv lige der hvor der er brug for det. Det er sgu livskvalitet 🥰🫶🏼😅

  • 1
  • 2